RejsRejsRejs » Rejsemål » Afrika » Uganda » En vild rejse til Uganda med nationalparker og valgkamp
Uganda

En vild rejse til Uganda med nationalparker og valgkamp

Afrika Uganda Vildsvin Rejser
Der er stadig ikke så mange, der har besøgt Uganda, selvom det ligger lige ved siden af de store safarilande Kenya og Tanzania. Tag med på en tur i et af de allerbedste rejselande i Afrika.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

En vild rejse til Uganda med nationalparker og valgkamp er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen

Uganda Kort

Når du kommer for nationalparkerne, og får valgkamp oven i

”I ganda, U ganda?”, ”Oh yes, I ganda!”

Kækheden breder sig på den lille veranda foran pælehytten, hvor jeg har slået lejr sammen med min ven Thomas. Vi er på rejse til Uganda. Vi sidder med en whiskysjus i hånden og kikker ud over Kazinga Channel midt inde i Queen Elizabeth Nationalpark. Vi er tæt på grænsen ind til den knap så demokratiske republik Congo.

Vi er kommet fra Kenya og har været et smut inde i Rwanda, men følelsen af, at Uganda bare er prikken over i’et, breder sig med den behagelige varme og de naturscenarier, der udspiller sig foran hytten. I like Uganda, yes, I ganda!

Banner rejsekonkurrence
Afrika Uganda Lejr Bål Rejser

Plan A – og plan B

Mens vi nød udsigten over nationalparken snakkede vi om plan A – og B.

Vi ville helst ikke være i nogen by på netop det tidspunkt, da der til vores overraskelse var præsidentvalgkamp. Og kommunevalg. Og alle mulige andre demokratiske processer, som tuneserne og egypterne i de selv samme dage kæmpede for med deres liv under det, der siden blev kendt som Det Arabiske Forår.

På vores rejse til Uganda er vi var landet midt i valgkamp. Men det udartede sig nu ikke helt så galt som længere nordpå, hvor Det Arabiske Forår var ved at springe ud. Hvis det skulle blive alt for heftigt i Uganda, var vores backup-plan at komme til Rwanda eller til Ugandas tidligere hovedstad Entebbe, hvor lufthavnen lå.

Men indtil nu havde vi kun set en masse glade kampagneoptog, finurlige valgplakater med tydelige symboler, så analfabeterne også kunne være med, og en hulens masse optimisme, nysgerrighed og venlighed.

Tag på safarirejse i Uganda se rejsetilbud her

Rejse til Uganda - kvinde - rejser

Præsidenten med den hvide hat

Vi så en del lokale kvinder, der var mere end dygtige til at balancere deres pakkenelliker på hovedet. Men det var en anden hovedbeklædning, der viste sig, at være vigtig her.

De fleste ugandere viste sig nemlig at være ret pjattede med deres præsident Museveni, som havde siddet på magten i 25 år, og han var konsekvent iført hvid hat på plakaterne.

Som præsident havde han forenet de mange stammer og kongedømmer, havde skabt en markant vækst og blandt andet sikret kvinderettigheder i det konservative nord.

Han havde med hjælp fra donororganisationer tvunget aids-epidemien i knæ – indtil amerikanerne og George W. Bushs regering kom og forlangte, at den ukristelige snak om kondomer måtte høre op, hvis det fattige land ville have penge. Så steg antallet af syge igen, men dog til et lavere niveau end andre steder i regionen.

Missionering kræver stadig sine ofre.

Læs mere her om at rejse til Uganda – det farverige land

find et godt tilbud banner 2023
Afrika Rejse til Uganda Uganda Flod Flodheste Rejser

På en rejse til Uganda møder du Afrikas farligste dyr

Efter en fænomenal omgang mad i det fri, og en kold Nile Special serveret af en yderst venlig og effektiv servicesmølf, der kaldte sig selv Bunny, skulle vi overnatte i pælehytten.

Vi måtte ikke gå derhen alene fra spiseområdet, da Afrikas farligste dyr kommer op fra kanalen om aftenen, fik vi at vide af ham. For at græsse. Det lyder da ikke så farligt, tænkte vi og daffede de 50 meter hen til hytten i tusmørket. Så kom Bunny’en hen og spurgte, om vi havde lyst til at se dyret, altså flodhesten?

Med pulsen i vejret krøb vi til køjs under myggenettene, og nattens lyde sneg sig ind. Alle mulige lyde blandede sig, indtil det pludselig lød som om, en overdimensioneret hest med en usædvanlig dyb stemme listede rundt lige udenfor og ligesom overtog hele orkestret. Og da den begyndte, startede de andre også, bare længere væk.

Et hakkende bbbbppprrrruuuhhhhuuuhhh… Og der var den – måske 20 meter fra vores spisested stod den og prustede, det dyr, der havde dræbt fem lokale i de seneste par år i nationalparken. Blandt andet fordi det tonstunge dyr let går i panik og derved mejer folk ned på vej til kanalen.

Det lød helt overnaturligt, som om et gotisk fortidsmonster var flyttet ind i nabohytten. Men det var bare vores nye ven den pansrede hest fra floden.Det blev ikke den bedste søvn, vi fik, men en oplevelse af Afrika, når det er bedst, kompenserede så rigeligt for det.

Dagen efter så vi de smukke dyr i fri dressur, og da baby-flodhesten dukkede frem på floden, ville begejstringen ingen ende tage. Præcis som da jeg mødte dem på min safari i Tanzania.

Mød Ugandas vilde dyr – se rejsetilbud her

Rejse til Uganda Krokodille fugle flod Rejser

Kazinga Channel – mødet med elefanter på vores rejse til Uganda

Dagen efter sad vi igen på verandaen. Vi havde set løver jagte savannegrise og sejlet på Kazinga Channel, hvor man kommer tæt på nilkrokodiller, bøfler og fugle i alskens farver og størrelser.

Selv om vi var ved ækvator, var vejret behageligt, da det meste af Uganda ligger ret højt på Det Østafrikanske Plateau i omkring 1.100 meter over havet.

Vi var begejstrede, intet mindre. Og da trompeterne så begyndte at gjalde ovre fra den anden side af lejren, måtte vi selvfølgelig af sted for at se, hvad det var.

En flok på 60 til 70 elefanter arbejdede sig igennem budskabet på den anden side af et lille sumpområde, og vi kunne stå og beundre det hele oppe fra skrænten. Sjældent har man set et mere effektivt og elegant trærydningshold.

                                                                 

Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!

7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Uganda Gorilla Skov Rejser

Bwindi Impenetrable Forest

Inden vi kom til Queen Elisabeth nationalparken, havde vi forceret Bwindi Impenetrable Forest, som fint lever op til sit navn som “den uigennemtrængelige skov”, og her var kommet til at stå ansigt til ansigt med nogle af de sidste bjerggorillaer i verden.

Vi skulle holde syv meters afstand til de kæmpestore aber, men den grænse kendte de ikke, da de betragtede os som en del af flokken. Til sidst klatrede den mest nysgerrige op i træerne foran os og sad og betragtede os, mens den fredeligt guflede videre. Det var dybt fascinerende, megahårdt og en helt igennem vild oplevelse at møde bjerggorillaerne.

I dagene efter vandrede vi på vulkaner, så Nilens udspring ved Jinja, og ikke mindst hilste vi på den nu genvalgte præsident Yoweri Museveni, da han med den obligatoriske hvide hat på kørte igennem hovedstaden Kampalas gader.

Konen var med, også med hvid hat.

Find flybilletter til Uganda her

 Uganda Rejse til Uganda Dreng Snor Rejser

På en rejse til Uganda møder du verdens mest behagelige folkefærd

Det havde været en rimelig fredelig præsidentvalgkamp, så dramaerne kom mest på skærmen fra Egypten.

Vi nåede til gengæld at snakke med en masse lokale, som med deres gedigne venlighed, åbenhed og glimrende engelsk må kandidere til et af verdens mest behagelige folkefærd. De lokale gør det at rejse til Uganda til en endnu større oplevelse.

Uganda er nu på min liste over yndlingssteder i verden, et land du bør opleve – I ganda, U ganda?

Se rejsetilbud til Uganda og Kenya her

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.