RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Japan » Sakura: Guide til den japanske kirsebærblomstring
Japan

Sakura: Guide til den japanske kirsebærblomstring

Sakura, Japan
Et af Japans kendetegn er de smukke kirsebærblomster, der springer ud i foråret. Her kan du få idéer til, hvor du kan opleve sakura i Japan.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Sakura: Guide til den japanske kirsebærblomstring er skrevet af Anna Lohmann.

Japan - sakura, rickshaw - rejser

Hele Japan springer ud i foråret

Det er svært ikke at forelske sig i Japan, når landet bliver klædt med lyserøde nuancer fra de nyudsprungne kirsebærblomster i løbet af foråret. Sakura, som kirsebærblomstringen bliver kaldt, er en af årets højdepunkter for japanere, men også turister flokkes i parker overalt i landet. Blomstringen er i øvrigt også et symbol på ny begyndelse, da skoleåret og det finansielle år i Japan begynder 1. april.

Man kan opleve kirsebærtræerne blomstre fra nord til syd, men på grund af landets størrelse sker blomstringen på forskellige tidspunkter, alt efter hvor du befinder dig i landet. Som hovedregel blomstrer det først sydpå og sidst nordpå. Vi har lavet en guide med 5 bud på, hvor du kan tage hen – ikke kun for at opleve de nyudsprungne kirsebærblomster, men hvor stederne også har en masse andet at byde på.

sakura, kyoto, japan

Filosoffens Sti – sakura i Kyoto

“Filosoffens Sti” i Kyoto er et af de mest populære steder i Japan at se de nyudsprungne kirsebærblomster. Stien er 2 kilometer lang, og på vejen kommer man forbi små kanaler, templer og selvfølgelig kirsebærtræerne. Der er næsten 500 af dem på stien.

I Kyoto er blomsterne ikke sprunget ud endnu, men det skulle gerne ske i starten af april. Vær dog ikke ked af det, hvis du kommer lidt for sent afsted, da det også er ganske flot at se kirsebærbladene flyde langs kanalerne.

himeji castle sakura japan rejser

Himeji Slot

Slottet Himeji, også kaldet Himeji-borgen, er et af Japans mest spektatulære borgkomplekser. Borgen er den største og mest besøgte i hele Japan og blev i øvrigt optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1993.

Stedet er især populært, når de 1000 kirsebærtræer omkring borgen springer ud i starten af april. Blomsterne er endnu ikke sprunget ud i Himeji, så der er stadig mulighed for at nå dem. Man forventer, at de springer ud i starten af april og forsvinder igen i midten af måneden.

Mount Fuji, Sakura, Japan

Fuji – sakura med ikoniske Fuji som baggrund

Det japanske nationalikon, bjerget Fuji, er i den grad også populær i de måneder, hvor kirsebærblomsterne springer ud. Der er flere forskellige steder omkring Fuji, hvor du kan se det velkendte bjerg i baggrunden og kirsebærtræerne forrest.

To anbefalelsesværdige steder er ved de Fem Fuji-søer og søen Kawaguchiko. Det er bare om at komme afsted, da kirsebærblomsterne allerede er sprunget ud her og forventes at forsvinde igen i løbet af et par uger.

Rejsetilbud: Tag med Stjernegaard på rundrejse for at se de bedste steder i Japan

sakura, takada park

Takada Park i Joetsu City

Udover at se de smukke blomster i dagslys, er der også noget helt specielt ved at se kirsebærblomsterne blive lyst op om aftenen. Takada Park er det mest populære sted at opleve Yosakura, som betyder at se kirsebærblomsterne i mørket. Det siges, at parken byder velkommen til over 1 million gæster på bare de 15 dage, som de kalder Cherry Blossom Festival.

Her er et godt flytilbud til Osaka – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

tokyo, japan

Kitanomaru Park i Tokyo

Tokyo er fyldt med parker og steder, hvor du kan gå på jagt efter de berømte blomster. Et eksempel er parken Kitanomaru, hvor du kan leje en båd og sejle rundt mellem de flotte træer. Om aftenen bliver træerne lyst op, og der er flere madboder i nærheden, hvor du kan nyde din aftensmad. Sakura-blomstringen er allerede startet i Tokyo og forventes at fortsætte til og med første uge af april. Udover sine smukke blomster, har Tokyo utroligt mange ting at byde på.

Hvis du vil have en forsmag på den japanske kirsebærblomstring, er der mulighed for at få det i København. På Bispebjerg Kirkegård og i Langelinjeparken blomstrer kirsebærblomsterne smukt i løbet af april måned.

Selvom det også er flot at se det i København, kan det alligevel ikke sammenlignes med de steder, man kan se det i Japan. Derfor er der kun en ting at sige; kom afsted inden det er for sent – God tur!

Læs alle vores andre artikler om Japan lige her

Om forfatteren

Anna Lohmann

Anna er oprindeligt fra Birkerød, men har nu været bosat på Vesterbro et par år, hvor hun nyder de utallige caféer og god kaffe. Hendes glæde for at rejse startede allerede som barn, og kommer stadig afsted nogle gange om året når studiet og økonomien tillader det. Annas bedste rejsedestinationer er Amsterdam, Bali og Vietnam, men håber på en dag at få mulighed for at opleve New Zealand.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.