RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Bornholm: Overflod af outdoor og lokale lækkerier
Bornholm Danmark Sjælland og øer

Bornholm: Overflod af outdoor og lokale lækkerier

Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Af Tine Tolstrup

Danmark - Bornholm, Øjvind i Østerlars - rejser

På tur med Ø-bussen Øjvind

Bornholm var lidt en af mundfuld for os, der jo primært turnerer mindre danske øer. Men en herlig mundfuld, da den store klippeø har massevis af tilbud – både når det gælder outdoor-muligheder, hvor man kan brænde lidt energi af, og kulinariske fristelser, når der skal tankes op igen.

Vi kørte en tur med bus til Vang granitbrud, forbi Almindingen og til sidst afslapning ved Dueodde strand.

På turen, da vi kørte i ”Ø-bussen Øjvind’ gennem det bornholmske landskab, kom vi forbi mange finurlige by- og vejnavne, blandt andet Ibsker, Poulsker, Clemensker, Skarpenskade og Aarsballe. Bussen Øjvind stoppede blandt andet ved Vang Granitbrud, hvor vi troppede op med sportstøj, jernvilje og en god portion optimisme. Her kan klippevægge på 25 meters højde nemlig besejres – hvis da ellers armene holder. En skøn udfordring.

Find billige hoteller på Bornholm her

Banner rejsekonkurrence
Danmark - Bornholm - Dueodde - skov - Rejser

Fra Mountainbike i Almindingen til afslapning i Dueodde

Da vi var godt nede igen, susede vi videre til Almindingen, hvor et af Danmarks bedste mountainbikespor findes. Det var det perfekte sted til at brænde det sidste energi og adrenalin af. Den rå og smukke natur giver virkelig unikke muligheder for alverdens outdoorsport, som man ikke finder andre steder i kongeriget.

Efter en vild oplevelse i Almindingen var det endelig blevet tid til afslapning. Det næste stop på vores tur var i kridhvide Dueodde Strand. Et fremragende sted til at slappe af. Og blandt de hyggelige bindingsværkshuse og stokroser i Svaneke stod fristelserne i kø. Bolsjer, karameller, lakrids, skumfiduser, ølbryggeri, røgerier og alverdens andre gode sager laves af de virksomme typer i Svaneke. Og som turist MÅ man nødvendigvis prøve det hele.

Bornholm er et dejligt sted med fantastisk natur som alle fortjener at opleve.

Se videoen fra Bornholm øverst. 

Læs mere om Bornholm lige her

Om forfatteren

Tine Tolstrup

Tine er uddannet geograf fra Københavns Universitet med fokus med miljøforvaltning og har et solidt kendskab til det danske natur- og kulturlandskab, byudvikling og bosætningsmønstre.
Fra marts til september 2018 drager hun sammen med Sarah Steinitz på opdagelse i ø-riget og rejser rundt til 37 øer i Danmark. Det bliver et eventyr. Et eventyr, de kalder Ødysséen. De er en del af en generation, der flyver verden rundt efter bogen “1000 steder du skal se, før du dør”, men stadig aldrig har været på Avernakø eller kørt over Storstrømsbroen. De vil opsøge de eventyr, der venter rundt om hjørnet – på Fejø, Fanø, Fur og de 34 andre øer, som de rejser rundt til på deres Ødyssé.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.