Madeira · Levadavandringer
8 dage
Forsød foråret med levadavandringer i et naturskønt paradis på den portugisiske blomsterø Madeira. At vandre i de smukke landskaber langs de eventyrlige kanaler til lyden af vandets rislen er en lise for både krop og sjæl.
Madeira tælles ikke uden grund blandt verdens smukkeste øer. Som en lille prik ligger denne bjergrige perle i Atlanterhavet ud for den nordafrikanske vestkyst. Her er klimaet subtropisk og floraen, der både er rig og varieret, fylder øen med sødmefulde dufte. Det er ikke svært at forstå, at øen flere gange har vundet priser for at være blandt verdens bedste øer at besøge. Madeira er derudover et særdeles populært rejsemål til en vandreferie.
På hele Madeira findes et utroligt, menneskeskabt vandingssystem kaldet levadaer. Det vidtforgrenede kanalsystem strækker sig over mere end 2.000 kilometer og gennemskærer øen på kryds og tværs. I næsten 600 år er regnvandet fra bjergene i nord blevet ført ned til afgrøderne på de stejle terrasser i syd. Udover at forsyne Madeiras afgrøder med vand bliver levadaerne også benyttet som vandrestier - det er faktisk næsten, som om de var bygget til det!
Gennem naturens grønne farvespil og med vandrestøvlerne på oplever vi nogle af Madeiras grønne vandingskanaler mellem bjerge, skovfyldte dale og vandfald, der stille og roligt løber ned af bjergsiderne. Her nyder vi naturen blandt duftende fyrre- og eukalyptusskove, eksotiske planter og en sand rigdom af farverige blomster. Stilheden og stemningen opnår til tider meditative højder, og hvert sving byder på nye udsigter.
Madeira har ikke mindre end 200 officielle levadastier, som er opdelt i sværhedsgrader - lige fra let til udfordrende og direkte halsbrækkende vandringer. De lette levadavandringer foregår i et fladt terræn med brede stier og uden stejle skrænter. Den middelsvære levadavandring ligner den lette, men byder på smallere stier. Stierne skifter i bredden fra ½-1 meter, ligesom landskabet varierer.
Vi har nøje udvalgt fire vandreture af sværhedsgraden let til middel og en længde mellem cirka syv og fjorten kilometer per vandring. Det er ikke anstrengende vandreture, og vi går sammen med en lokal naturguide samt vores egen danske rejseleder i et roligt tempo med små pauser undervejs. Ruterne er forskellige, så vi får et godt indtryk af, hvad øen byder på. Udover levadavandringerne har vi også inkluderet en byvandring i hovedbyen Funchal.
Vi bor på Ocean Gardens Hotel på sydkysten ved den elegante by Funchal. Det 4-stjernede hotel har en fremragende beliggenhed med direkte udsigt over Atlanterhavet, og alle værelser har egen balkon med havudsigt. Hotellet er et godt udgangspunkt for vores vandreture og en god base for at slappe af, nyde hinandens selskab samt udforske smukke Madeira.
Vælg den rigtige vandreferie
For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitetsniveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier.
Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer
Sværhedsgrad 2
Denne rejse er sværhedsgrad 2. Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
Program
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Funchal t/r
- Alle skatter og afgifter ca. kr. 343
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 nætter ved Funchal på Ocean Gardens Hotel****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 4 x picnic (2. 4. 5. og 7. dag)
- 5 x middag (1. 2. 3. 5. og 7. dag)
- Byvandring i Funchal, inkl. madeiravinsmagning
- Levadavandring: Mimosa og Maroços-levadaen
- Fotostop ved Ponta de São Lourenço
- Levadavandring: Ribeiro Frio til Portola-passet
- Levadavandring: Levada do Paúl da Serra
- Levadavandring: Levada do Rei
- Besøg i kirken i São Jorge
- Lokal naturguide på levadavandringer
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Sværhedsgrad 2
Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitetsniveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage.
Bemærkninger
Der tages forbehold for ændringer grundet lokale forhold, der kan betyde ændret rækkefølge på vandredagene, eller at alternative levadaer må vælges.
Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen.
Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen
Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".
Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.
Praktiske informationer
Sværhedsgrader på vandreferie
På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig eller i Østrigs alper. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder.
Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejseleder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide.
For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitetsniveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på præsentationen af den enkelte rejse.
Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.
Sværhedsgrad 1
Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.
Sværhedsgrad 2
Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
Sværhedsgrad 3
Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.
Pakketips til vandreferie
Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.
Fodtøj
Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler.
Teleskopstav
Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.
Rygsæk
Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen
Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere.
Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.
Information om din rejse til Madeira
Det portugisiske køkken
Det portugisiske køkken varierer fra region til region. Overalt er mad en vigtig del af den portugisiske folkesjæl og stolthed. Generelt er portugisisk mad enkel og en smule tung i forhold til dansk mad, men alt er velsmagende, friskt og mættende.
Traditionelt består morgenmad (pequeno almoço) af et stykke brød, marmelade og en kop kaffe. På hotellet er der dog en alsidig morgenmad.
Frokosten (almoço) spises normalt cirka klokken 12.30 og er anderledes solid sammenlignet med morgenmad. Middagen (jantar) nydes normalt fra klokken cirka 19.30.
Madeiranerne nyder gerne en 3-retters menu både til frokost og aften. Portionsanretningerne er ofte store sammenlignet med i Danmark.
Det madeiranske køkken adskiller sig på flere måder fra det portugisiske fastland. De friske råvarer er lige uden for døren, så der er ofte fisk på menukortet på øens mange restauranter. Skaldyr, blæksprutter, tun og mange forskellige fisk serveres med hvidløg og olivenolie, som ofte sammensættes med nogle af øens eksotiske frugter og friske grøntsager. Kylling og kødretter er tit tilsat olivenolie, hvidløg, laurbær, timian, persille og/eller koriander.
Prøv øens herlige specialiteter som f.eks. bolo do caco. Madeiras meget delikate hvidløgsbrød er lavet af søde kartofler og bagt i stenovn. Brødet serveres ofte som en lille forret. Forretten kan også være små smagsoplevelser som landoste, oliven og patéer, der skal vække appetitten. Den berømte tomat- og løgsuppe samt Madeiras nationalret espetada, hvor grillstegte kødstykker serveres på spyd er også velset på menukortet. Kylling i madeiravin og tunbøf med ingerfærchutney er populært. Den meget velsmagende dybhavsfisk espada kan tilberedes på mange måder. Traditionelt er den tilberedt med bananer, men det kan også være med passionsfrugter. Hertil er der friske grøntsager, søde eller kogte kartofler.
Til dessert nydes gerne søde kager, frugt, hjemmelavet passionsbudding eller orangeparfait med madeira-iscreme. Portugiserne elsker kanel, som ofte drysses hen over kager. Flan, marengs og risbudding (arroz doce) er også traditionelle desserter.
Portugiserne elsker at gå på café - og kaffe i Portugal er i sig selv et helt studie. Nogle af de mest kendte er bica, en lille kop med stærk kaffe i stil med en italiensk espresso. Bestiller du en garoto får du serveret en lille kop med stærk kaffe tilsat lidt mælk og bestiller du galão, får du kaffe i et stort glas tilsat varm mælk.
På Madeira produceres primært madeiravin og ikke så mange bordvine. Portugisiske vine fra fastlandet er et kapitel for sig, og landet er stolt af sine mange forskellige vine.
Tips og idéer
Prøv den forfriskende drink nikita, der er lavet af vaniljeis, ananas, hvidvin og øl. Den fås på de mange små stemningsfulde caféer og serveres både med og uden alhohol. Snyd heller ikke dig selv for Madeiras berømte drik poncha, som består af sukkerrørssnaps, honning samt citron- og appelsinjuice.
Rejs med åbent sind, og smag på livet på Madeira med kniv og gaffel.
Velbekomme!
Er vandreferier noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- jan
- feb
Andalusien · Mandelblomstvandring
Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel.
Fra 9.199,-
Mimosevandring ved Den Franske Riviera
Tag på vandreferie i Sydfrankrig blandt tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.
Ingen aktuelle afgange
- 2024:
- okt
Amalfikysten & Maiori · Vandreferie
Et besøg ved den betagende Amalfikyst i Italien er noget, alle bør unde sig selv mindst én gang i livet. Vi oplever den smukke kyststrækning på en velkomponeret vandreferie, og fra vores hotel i charmerende Maiori kan du nyde den fabelagtige udsigt til Middelhavet.
Fra 11.499,-
- 2024:
- jul
- aug
Saalbach · Vandreferie i De Østrigske Alper
Tag med på en naturskøn vandreferie blandt Østrigs smukke alpetoppe. Vi bor med halvpension på det gæstfrie og familieejede Hotel Mitterer i populære Saalbach, hvorfra vi drager ud på velvalgte vandreture i de betagende alpelandskaber.
Fra 8.499,-